Tænk før du trykker, og gør det hurtigt 📸 Tager du billeder til et klubblad eller hjemmesider, men ikke er så erfaren, så er her lidt små hurtige tips. Følger du disse, vil du hurtigt kunne forbedre det visuelle indtryk af dit medie.
- Tag billeder af ansigter, alternativt situationer, der UDTRYKKER noget i relation til historien, du skriver om.
- Lav billedet så ”grydeklart” som muligt i selve skuddet. Hvert skud koster tid og slitage.
- Beskær billedet så det udtrykker det, du vil have det til.
- Benyt det gyldne snit (62%), så vægten af motiv ligger mellem 60%-80% fra kanterne.
- Beskær om muligt billedet i allerede i skuddet, så slipper du for det senere. Hvis muligt slå hjælpeliner til i kameraet.
- Lav gerne billedet symmetrisk. Det giver ofte ro og harmoni i opfattelsen af billedet.
- Skyd hellere hele motivet og få billedet i øjeblikket, frem for at miste det pga. tidsspilde med at tænke beskæring.
- Benyt spejlreflekskamera i stedet for et vent-og-skyd kamera. Skyd en hel actionserie, vælg det bedste af de bedste. Selv det mindste SLR-kamera (Single Lens Reflex) er bedre end et vent-og-skyd kamera.
- Benyt gerne en ensartet kontrast-baggrund. Det fremhæver dit motiv (grønt tøj op mod en grøn bøgehæk er ikke altid toppen). Brug evt. kameraets optik til at sløre baggrunden. Tænk på de 4 B’er: Belysning, Bevægelse, Baggrund, Bevoksning.
- Tænk: Forgrund, Midte (selve motivet), Baggrund. Herved får du en simuleret dybde i billedet. Er dette umuligt, så tænk motiv, og få skuddet i øjeblikket.
- Benyt højeste opløsning og mindste kompression af dine råoptagelser. Det giver flere muligheder for at arbejde med billedet bagefter.
Skal du vælge, for at få plads til flere billeder, så vælg en kraftigere komprimering, frem for mindre billede. Gem i JPEG (JPG). - Farve/sort-hvid: Test dit billede med en konvertering til sort/hvid. Holder det? Ellers find et andet (nogle aviser trykker stadig i monokrom på visse sider).
Benyt farvefoto som standard og lad avisen om at konvertere. - Udgivelser:
Til pressemeddelelser: Vælg 1-2 billeder. Lav ikke den samlede vedhæftning på billeder større end 1MB (det tager lang tid at uploade større). 1024×768 piøxel (px) er normalt fint egnet til pressen. 150 dot per inch (dpi) er rigeligt (trykkvaliteten er som regel alligevel nede på 75 dpi for en avis). Er det et superb billede så kan 2048 x 1500 pixel være ok. Er det superduper godt til en helside, så send bedste opløsning og kvalitet (…og det er dine billeder inden længe…).
Kniber det med overførslen når du sender, så send low size og henvis som alternativ til en hjemmeside, hvor billedet kan hentes i superduperkvalitet (det kan du evt. gøre alligevel – klubbens hjemmeside).
Til hjemmesider: min. 96 dpi opløsning (72 dpi er forældet), maks. 15 % kompression, progressiv kompression. Størrelse ikke mere, end dét, det skal fylde på hjemmesiden. 3000×2000 px kan f.eks. laves om til 300×200 px, fylder 20 gange så lidt, og hentes over 20 gange hurtigere på siden. WordPress går normalt fint med 1080 pixel i højden, som er størrelse på de fleste alminde HD skærmen. - Sharpen efter resample/resize! (Det giver meget skarpere billede).
- Skriv hvem fotografen er. Altid! Evt. også rettigheder på billedet.
Hvis billedet er godt nok til at blive brugt, så er det også godt nok til, der betales for det. Tid + kamera + øvrigt udstyr koster. Udgangspunkt er Pressefotografforbundets tariffer. Opgavestilleren betaler! - Få tilladelser af personerne på billedet til, at benytte dem i pressemeddelelser mv.
- Billeder du ikke publicerer: rystede billeder, slørede billeder, hønserøve, ukorrekt påklædning, religiøse, kompromitterende, anstødelige, uetiske situationer osv.
Gode små værktøjer til billedebehandling
- Irfanview
- TotalCommander
-og lad opgavestilleren betale for den smule, det
koster i licens, elller køb dem selv 🙂
/Jes 17 MAR 2007 // 10 DEC 22